Endometriose: Den invaliderende sygdom, der anslås at ramme hver tiende danske kvinde

I dette blogpost udforsker vi forskellene mellem de to behandlingsformer fysioterapi og osteopati. Vi ser på, hvordan de kan være gavnlige hver for sig, fordelene ved at kombinere dem, de problematikker, fysioterapi og osteopati hver især kan hjælpe på, og hvordan man bedst kan vurdere, hvilken behandlingsform, der er mest hensigtsmæssig til at behandle lige netop din sundhedsproblematik.
CorrectMe behandler endometriose

Menstruationer, der er så smertefulde, at man må sygemelde sig i flere dage hver eneste måned. Kroniske smerter i kroppen. Ufrivillig barnløshed. Social isolation og mentale udfordringer. Flere års ventetid på diagnose og behandling. Det er blot nogle af de problematikker, som kvinder med endometriose oplever. Men der er også lyspunkter. Læs med her og bliv klogere på endometriose. 

Endometriose rammer millioner af kvinder verden over og anslås at ramme helt op til 10% af danske kvinder i den fødedygtige alder. Hvor mange sygdommen reelt rammer er der dog ikke præcise tal på, da mange danske kvinder ikke bliver undersøgt for sygdommen regelmæssigt.

10% er dog omtrent lige så mange, som antallet af kvinder, der lider diabetes.

Forskellen er til at føle på. For, hvor diabetes er en sygdom, hvor der er masser af forskning, viden, hurtig diagnosticering og behandlingsmuligheder – både indenfor kost og medicin – så er endometriose tilsvarende henvist til skyggerne.

Det til trods for, at et stort antal danske kvinder er mærket af sygdommen, og at endometrioses sygdomsbillede kan svinge fra mildt til så voldsomt, at det har en ødelæggende effekt på livskvaliteten hos de kvinder, som rammes.

Årsagen til den manglende viden om endometriose er ikke 100% sikker. Men som du også kan læse i vores blogpost: Kvinder overses i forskning – derfor kan det potentielt være livsfarligt, så er kønsubalancen i forskning noget, der påvirker mange aspekter af hverdagen.

Da endometriose er en kvindesygdom (og der samtidig har hersket en forkert ide om, at det at have smerter er en del af det at være kvinde), så er det ikke helt forkert at antage, at dette er den altoverskyggende årsag.

Heldigvis er verden ved at få øjnene op for endometriose, og interessen såvel som viden om sygdommen vokser i disse år, og i dette blogpost samler vi den viden, der er om endometriose lige nu.

Læs også mere på vores temaside om endometriose.

Hvad er endometriose?

Endometriose er en kronisk sygdom, hvor væv af samme type som det, der sidder i slimhinden i livmoderen, sætter sig udenfor livmoderen.

Hvorfor dette sker, er man ikke sikker på. Der er dog en teori om, at det er menstruationsblod, der flyder ud i bughulen og sætter sig.

Endometriosevævet sætter sig oftest i underlivet, fx på æggestokkene eller æggelederne, på tarmene, blæren, i området mellem skeden og endetarmen, på ydersiden af livmoderen, i bughulen eller andre steder i bækkenet. I yderst sjældne tilfælde kan vævet finde vej uden for bughulen og kan sætte sig andre steder i kroppen.

Selvom vævet ikke er i livmoderen, så opfører det sig på samme måde, som hvis det var.

Vævet reagerer simpelthen på kroppens hormonelle cyklus, hvilket betyder, at det tykner, nedbrydes og bløder, akkurat som var vævet i livmoderens slimhinde.

Det er netop denne tilstand, der kan føre til voldsomme smerter og blødninger i hele underlivet og andre steder i kroppen.

Fordi vævet er placeret uden for livmoderen, har det ingen måde at forlade kroppen på, hvilket fører til inflammation, smerte og dannelse af arvæv eller sammenvoksninger, som bl.a. påvirker det omkringliggende vævs bevægelighed, hvilket kan føre til yderligere smerter og infertilitet.

Hvem udvikler endometriose – og hvorfor?

Det anslås, at hver 10. danske kvinde i den fødedygtige alder lider af endometriose. Det er omkring 130.000 kvinder. Der foretages dog ingen regelmæssige undersøgelser af danske kvinder, og derfor kan tallet reelt være højere, fordi mange kvinder ikke ved, at de lider af endometriose.

Sygdommen kan i princippet ramme kvinder gennem hele livet, men oftest stilles diagnosen hos kvinder i 30’erne og 40’erne.

Der er ingen kendt årsag til, hvorfor nogle kvinder udvikler endometriose, men genetiske faktorer spiller en væsentlig rolle. Hvis en kvinde har en mor eller søster med endometriose, er risikoen for at hun selv udvikler sygdommen betydeligt højere.

Ny forskning peger også på, at endometriose måske kan være medfødt, da der er fundet endometriosevæv i spædbørn.

Klinisk synes der er at være et sammenfald af astma og endometriose – der kan sidde endovæv på diafragma / mellemgulvet. Man ser også, at problemer med optagelse af B12 også kan være noget mange med endometriose lider af. 

Endelig peger forskning også på, at andre faktorer, såsom en vægt i ubalance, kan føre til udviklingen af endometriose. Det skyldes, at overvægt/undervægt kan påvirke en kvindes hormonbalance, og det udpeges som en mulig årsag til endometriose.

Læs mere om årsagerne til endometriose her.

Det er værd at bemærke, at forskning viser, at mange af de smerteproblematikker, som kvinder oplever, er særligt forbundet med niveauet af østrogen, som stiger og falder løbende i de år, hvor kvinder er i stand til at blive gravide. De samme problematikker ses nemlig ikke i lige så stor grad hos piger før puberteten eller hos kvinder, der er igennem overgangsalderen.

Det er dog ikke ensbetydende med, at kvinder ikke oplever endometriosesymptomer, både før puberteten og efter overgangsalderen. De kan dog sagtens lide af andre symptomer relateret til endometriose, som man ikke er opmærksom på.

Læs mere om det i denne artikel: 5 facts om kvindekroppen.

Hvad er symptomerne på endometriose?

Der er flere symptomer på endometriose, og de kan variere meget fra person til person. Nogle kvinder oplever milde symptomer, mens andre har svære smerter og problemer med fertiliteten.

Det er vigtigt at understrege, at sværhedsgraden af smerter ikke nødvendigvis korrelerer med omfanget af sygdommen. Nogle kvinder med mild endometriose kan opleve svære smerter, mens andre med mere udbredt sygdom kan have få eller ingen symptomer.

1: Smertefulde menstruationer

Det største kendetegn på endometriose er smerterne forbundet med sygdommen. De opleves oftest før og under menstruationen, men kan også opleves på andre tidspunkter i cyklussen.

Smerterne kan variere i grader fra mindre til invaliderende.

2: Kroniske smerter i bækkenet

For nogle kvinder er smerterne ikke blot relateret til deres cyklus, men opleves løbende som kroniske smerter i bækkenområdet.

3: Smerter under samleje

Mange kvinder oplever smerter i forbindelse med samleje.

4: Overdreven blødning og træthed

Endometriose kan både vise sig som meget kraftige blødninger under menstruation eller som blødninger mellem menstruationer.

Blødningerne kan være så voldsomme, at de kan føre til blodmangel (anæmi) og udmattelse.

5: Smerter ved afføring og vandladning

Dette er en af de mere almindelige symptomer på endometriose. Smerterne kan være meget voldsomme og intense og kan nogle gange forveksles med irritabel tyktarm (IBS), blærebetændelse eller afskrives som det, der kaldes en skraldespandsdiagnose.

Læs mere om dem her: Hvad er en skraldespandsdiagnose?

6: Infertilitet

Endometriose er en af de førende årsager til ufrivillig barnløshed hos kvinder.  Op mod 30-40% af kvinder med endometriose har problemer med deres fertilitet.

Ofte kan fertilitetsproblemer være et af de første symptomer, som senere fører til en diagnosticering.

Læs mere her: Fertilitet og endometriose

7: Andre symptomer:

Forstoppelse, diarre, træthed, oppustethed og kvalme. Det er nogle af de andre symptomer, som kan være tegn på endometriose – særligt, hvis de opstår under menstruation. De kan optræde i varierende grad og være forskellige fra kvinde til kvinde.

Få det fulde overblik over symptomerne på endometriose lige her.

Hvordan diagnosticeres endometriose?

Som det er nu, kan diagnosticeringen af endometriose vare fra mellem 5-10 år.

De lange udsigter skyldes flere ting:

  • Generel manglende viden om endometriose blandt læger, øvrig sundhedspersonale og den brede befolkning.
  • Mangelfuld forskning i kvindeproblematikker.
  • Manglende tro på kvinders sygdomsoplevelser, symptomer og smerter, som fører til undersøgelser for forkerte sygdomme og fejldiagnoser.
  • Et sygdomsbillede, der ligner flere andre gynækologiske eller medicinske problematikker. Dette kan føre til flere fejldiagnoser.
  • Det kan være svært at påvise endometriose – den mest sikre metode er en laparoskopi, som er en invasiv procedure, der kræver specialudstyr og ekspertise. Ultralyd, MR Scanning og andre ikke-invasive undersøgelsesmetoder er udbredte blandt læger, men er ikke tilstrækkelige til at kunne diagnosticere sygdom og omfang korrekt.
  • Endnu en årsag til, at det kan være svært for lægerne at stille en diagnose ud fra blot scanninger er, at endometriose er bindevæv, og det kan være sværere at scanne.
  • Ventetider på specialistbehandling.
  • Forfejlet tro på, at det at have ondt og smertefulde menstruationer er et vilkår som kvinde, som både kan føre til, at kvinder ikke søger hjælp og at læger ikke tager henvendelser alvorligt.

Har du den mindste mistanke om, at du lider af endometriose er det vigtigt, at du søger udredning så hurtigt som muligt. 

En tidlig diagnose er afgørende for at forbedre behandlingsresultater og livskvalitet.

Der er flere måder at diagnosticere endometriose på:

1: Medicinsk historik og fysisk undersøgelse

Lægen vil typisk spørge om symptomer, menstruationscyklus og foretage en bækkenundersøgelse.

2: Ultralyd

En ultralyd kan hjælpe med at identificere cyster forårsaget af endometriose, men det kan ikke altid påvise små læsioner.

3: MR-scanning

En MR-scanning kan give detaljerede billeder af bækkenområdet og hjælpe med at vurdere sygdommens omfang, men kan ikke altid opfange alle de fysiske tegn.

4: Laparoskopi

Dette er den mest definitive metode til at diagnosticere endometriose. Det indebærer en lille kirurgisk procedure, hvor et kamera indsættes i bækkenet via et lille snit, så lægen kan se efter endometriosevæv og eventuelt tage en biopsi.

Det er vigtigt at understrege, at for at få et klart svar om hvorvidt du lider af endometriose eller ej, så er en laparoskopi oftest nødvendig, i det ultralyd og scanninger ikke er tilstrækkeligt til at vise det.

Læs mere om diagnosticering her.

Hvordan behandles endometriose?

Der er endnu ingen kur mod endometriose, men der er flere behandlingsmuligheder, der kan hjælpe med at håndtere symptomerne og forbedre livskvaliteten.

Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad, symptomerne og om kvinden ønsker at blive gravid.

1: Medicinsk Behandling

  • Smertestillende medicin: Over-the-counter smertestillende medicin som ibuprofen eller receptpligtige smertestillende kan hjælpe med at lindre smerterne.
  • Hormonbehandling: Hormonbehandlinger som p-piller, progestin-terapi eller GnRH-agonister kan hjælpe med at reducere eller stoppe menstruationen, hvilket kan mindske smerter og væksten af endometriosevæv.
  • Intrauterint system (IUS): En hormonspiral kan reducere smerter og blødning ved at frigive progestin direkte i livmoderen.

2: Kirurgisk Behandling

  • Laparoskopisk kirurgi: Denne minimalt invasive procedure bruges til at fjerne eller ødelægge endometriosevæv. Det kan forbedre symptomerne og øge chancerne for graviditet.
  • Hysterektomi: I svære tilfælde, og når andre behandlinger ikke har virket, kan en hysterektomi (fjernelse af livmoderen) være en sidste udvej, især hvis kvinden ikke længere ønsker at blive gravid.

3: Osteopatisk behandling af endometriose:

  • Osteopati fokuserer på at forbedre kroppens bevægelighed og funktion. Ved at anvende blide manipulationsteknikker kan CorrectMe og CorrectMyBabys osteopater hjælpe med at lindre spændinger og smerter i bækkenområdet, forbedre blodcirkulationen og støtte din krops naturlige helingsprocesser.
  • Osteopati kan være særlig effektiv til at reducere kroniske smerter forbundet med endometriose og forbedre din generelle livskvalitet.

Læs mere om vores osteopatiske behandlinger.

4: Gynækologisk fysioterapi

  • Gynækologisk fysioterapi er en specialiseret form for fysioterapi, hvor vores erfarne fysioterapeuter arbejder sammen med dig om at styrke bækkenbundsmusklerne, forbedre kropsholdning og reducere smerter med teknikker såsom bækkenbundsøvelser, afspænding og manuel terapi.
  • Gynækologisk fysioterapi kan hjælpe med at lindre symptomer på endometriose og forbedre din daglige komfort og velvære.

Læs mere om vores gynækologiske fysioterapi.

5: Gynækologisk osteopati

  • Gynækologisk osteopati er en behandlingsform, der anvender manuel terapi for at afhjælpe spændinger, øge blodcirkulationen og genoprette balance i kroppens strukturer, særligt i bækkenregionen.
  • I forhold til endometriose, en tilstand hvor livmoderslimhindelignende væv vokser uden for livmoderen og kan forårsage betydelige smerter og andre symptomer, kan gynækologisk osteopati tilbyde lindring og støtte helingen på en naturlig måde.

6: Kostomlægning

  • Kosten spiller en væsentlig rolle i behandlingen af endometriose, og forskning peger på, at specifikke kostvalg kan hjælpe med at reducere symptomer og inflammation.
  • Særligt sukker har en betydelig indflydelse, da det kan påvirke både hormonbalancen og betændelsestilstande i kroppen. Da endometriosevæv er inflammatorisk er sukker derfor særlig godt at undgå.

Hvorfor påvirker endometriose fertiliteten i så stor grad?

Selvom mange ikke kender detaljerne omkring endometriose, er der et fakta, som de fleste kender til – nemlig, at endometriose kan have en stor påvirkning på den enkelte kvindes muligheder for at blive gravid.

Den store fokus på fertilitet kan til dels skyldes, at mange kvinder først får konstateret sygdommen, når de bliver undersøgt i forbindelse med fertilitetsudfordringer. Det skyldes til dels også, at mellem 30-40% af kvinder med endometriose oplever problemer med at blive gravide.

Årsagen skal findes i endometriosevævet, altså det væv, som sætter sig i kroppen udenfor livmoderen, men stadig reagerer på kroppens hormonelle cyklus. Den reaktion får vævet til at tykne sig, blive nedbrudt og bløde (ligesom livmoderens slimhinde gør hver måned).

Fordi blodet ikke kan forlade kroppen som fx ved en menstruation, kan det føre til inflammation, smerte og dannelse af arvæv eller sammenvoksninger på æggelederne og i bækkenet.

Det kan fx betyde, at;

  • Æggelederne bliver blokeret, hvilket forhindrer ægget i komme til livmoderen, hvor det kan blive befrugtet,
  • Æggestokkenes funktion kan påvirkes, og det kan dermed have en effekt på æggenes kvalitet,
  • Bækkenområdet kan skabe et ugunstigt miljø for ægget og sædcellen.

Selvom endometriose kan gøre det sværere at blive gravid, er det ikke umuligt. Mange kvinder med mild til moderat endometriose bliver gravide naturligt.

For dem, der oplever problemer, er der forskellige behandlingsmuligheder:

  • Kirurgi: Laparoskopisk kirurgi til fjernelse af endometriosevæv kan øge chancerne for graviditet, især hos kvinder med mild til moderat endometriose. Denne procedure kan fjerne forhindringer som arvæv og sammenvoksninger, der forhindrer ægget i at nå sædcellen eller implantere sig i livmoderen.
  • Assisteret reproduktion: For kvinder, der har svært ved at blive gravide naturligt, kan fertilitetsbehandlinger som intrauterin insemination (IUI) eller in vitro fertilisation (IVF) være nødvendige. IVF er en effektiv behandling for mange kvinder med endometriose, især hvis andre metoder har fejlet. Ved IVF fjernes æggene fra æggestokkene, befrugtes med sæd i et laboratorium og derefter genindsættes i livmoderen.
  • Hormonbehandling før IVF: Nogle kvinder kan have gavn af hormonbehandling forud for IVF for at forbedre succesraten. GnRH-agonister bruges ofte til at undertrykke endometriose og forbedre æggestokkenes respons på stimulering under IVF.

Det er vigtigt at understrege, at selvom du kan få børn, så kan du også sagtens have endometriose. Dette skyldes, at endometriose kun giver fertilitetsproblemer, hvis endometriosevævet sidder omkring æggestokke og æggeleder.

Netop derfor kan et retvisende tal over antallet af kvinder, der lider af endometriose være misvisende, da kvinder, som ikke ønsker at få børn eller kvinder, der kan blive gravide ikke nødvendigvis undersøges for endometriose. 

Læs mere her: Fertilitet og endometriose

Hvad er konsekvenserne af endometriose?

Endometriose er ikke blot en fysisk udfordring; det har også en betydelig indflydelse på kvinders mentale og følelsesmæssige velvære.

Sygdommen kan føre til flere forskellige problematikker ud over de fysiske.

Nedsat livskvalitet:

Endometrioses smertebillede kan være invaliderende i tiden før og under menstruation.

Foruden de kroniske smerter i bækkenbunden, kan smerter forbundet med afføring og vandladning afholde kvinder fra at kunne og ville deltage fx sociale arrangementer og relationer.

Smerterne og trætheden de kan medføre, kan gøre det svært at gennemføre daglige aktiviteter, og kan påvirke kvindens arbejdsdygtighed, fordi der fx kan være tale om flere sygedage.

Det generelle smertebillede, men også smerter under samleje kan have en stor påvirkning af et parforhold. Alle disse faktorer spiller ind kan have en yderst negativ påvirkning af den enkelte kvindes generelle livskvalitet.

Mental sundhed:

Smerterne, den mulige sociale isolation, sygdom og mulige problemer med at blive gravid, som endometriose kan føre til, resulterer i, at mange kvinder udvikler depression og angst.

Det anslås desuden, at endometriose koster det danske samfund flere millioner i sygedage alene. Men dette er selvfølgelig også en problematik, der kan påvirke den enkelte kvinde.

Mange sygedage fra arbejdet kan påvirke ens jobmuligheder og dermed også ens økonomi.

Fertilitetsproblemer:

Endometriose er en af de førende årsager til infertilitet. Det skønnes, at 30-40% af kvinder med endometriose har svært ved at blive gravide.

Social stigma:

Kvinder med endometriose kan føle sig isolerede eller misforstået, da symptomerne ofte bliver bagatelliseret eller fejldiagnosticeret.

Hvad er udsigterne for bedre diagnosticering og behandling?

Der er ingen tvivl om, at endometriose har været ignoreret og nedprioriteret i årevis af læger og forskere. Der er heller ikke megen tvivl om, at dette formentlig skyldes, at endometriose er en sygdom, der kun rammer kvinder.

Heldigvis er forandring på vej.

I de seneste år er der kommet fokus på den store ubalance, der er i forskningen blandt kønnene. Kvinder og mænd er forskellige helt ned på celleniveau, og det er efterhånden tydeligt, at videnskabens entydige fokus på mandekroppen som den generelle standard for alle typer sygdomme og behandling ikke blot er uretfærdig og misvisende – den kan være decideret livsfarlig.

Endometriose ligger i slipstrømmen af denne problematik – heldigvis på den gode måde.

Flere og flere kvinder åbner nemlig op og fortæller deres historier. Samtidig er forskningsverdenen nu begyndt at interesse sig for kvindesygdomme, og særligt endometriose er ved at få sin velfortjente plads i spotlyset.

Siden 2021 har Ulrik Bak Kirk, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet undersøgt, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at sikre, at patienter med endometriose får korrekt oplysning om deres sygdom, hurtigere bliver diagnosticeret og derefter får den bedst mulige behandling.

Ulrik Bak Kirk står nu i spidsen for det EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekt ”FEMaLe: Finding Endometriosis using Machine Learning” udarbejdes i samarbejde med både danske kolleger samt kolleger fra otte andre europæiske lande.

Ulrik Bak Kirk og hans team har bl.a. fastslået, at kun omkring 2% af de kvinder, der har endometriose, får diagnosen.

Han og flere andre har derfor foreslået, at Danmark får en national handlingsplan for endometriose ligesom han drømmer om at etablere et Videnscenter for Endometriose.

Læs hele forslaget her.

Nu må tiden vise om Folketingets sundhedsudvalg går videre med forslaget.

Du er ikke alene – vi kan hjælpe

Endometriose er en kompleks og ofte undervurderet sygdom, der påvirker mange aspekter af livet for dem, der lider af den. Uanset om det drejer sig om daglig smerte, fertilitetsproblemer, eller den mentale og følelsesmæssige belastning, er det vigtigt at tage sygdommen alvorligt og søge den nødvendige hjælp.

At leve med endometriose kan være en stor udfordring, både fysisk og følelsesmæssigt. Den kroniske smerte, fertilitetsproblemer og de potentielt lange diagnosticeringsforløb kan være meget belastende. Men det er vigtigt at huske på, at der er behandlinger til rådighed, og at mange kvinder med endometriose finder måder at leve et fuldt og tilfredsstillende liv på, selv med sygdommen.

Selvom endometriose kan påvirke fertiliteten, er det muligt for mange kvinder at blive gravide, enten naturligt eller ved hjælp af fertilitetsbehandling. Den rette kombination af medicinske behandlinger, kirurgi og assisteret reproduktion kan hjælpe mange kvinder med at opnå deres drøm om at få børn.

At være opmærksom på symptomerne, søge tidlig diagnostik, og arbejde tæt sammen med en læge eller en specialist, der forstår sygdommen, er afgørende for at håndtere endometriose effektivt. Med den rette støtte og behandling kan kvinder med endometriose finde lindring for deres symptomer og muligheder for at navigere udfordringerne ved fertilitet.

I CorrectMe og CorrectMyBaby er vi specialiserede i at behandle kvindeproblematikker, og vi er klar til at hjælpe dig, der lider af endometriose.

Vores tilgang er holistisk, vi lytter til dig og dine oplevelser og tilrettelægger et individuelt behandlingsprogram skræddersyet efter dine behov.

Læs mere på vores temaside om endometriose.