Kvindekroppen er fantastisk og rummer utrolige ting, og evner, som vi først nu for alvor er ved at opdage.
Dens fulde biologiske potentiale er særlig tydeligt under graviditet og fødsel. Her sker en vild forvandling, hvor knogler og væv blødgøres, livmoderen udvider sig fra størrelsen af en appelsin til en vandmelon, og et nyt liv skabes og sættes i verden. Bagefter gør kroppen endda alt, hvad den kan for at genskabe sig selv, imens den producerer mælk, der er livgivende for dit barn.
Det er utroligt, men langt fra den eneste enestående bedrift, som kvindekroppen kan udføre.
Nogle mysterier er allerede blotlagt, men faktisk ser det ud til, at vi kun har skrabet overfladen over alle de vilde ting det feminine køn kan. I de seneste år er det nemlig blevet mere og mere tydeligt, at forskning i kvindekroppen ikke blot er bagud, men er blevet decideret nedprioriteret af videnskaben i årtier.
I lang tid har man nemlig arbejdet ud fra tesen om, at mandekroppen er standarten og kvindekroppen blot var en mindre version af den – og at kvinders hormonelle cyklus besværliggjorde undersøgelser.
Men det har efterfølgende vist sig, at kvinders og mænds kroppe er forskellige helt ned på celleniveau.
Det åbner op for muligheden for, at videnskaben kan gøre nogle helt nye og spændende fund. I fremtiden vil vi forhåbentlig se langt flere forskere, der forsøger at kortlægge kvindekroppen, og afslører nye fakta i processen.
Selvom vi venter på videnskaben, er der ingen grund til ikke at fejre de ting vi allerede ved om den fantastiske kvindekrop.
Så i anledning af Kvindernes internationale kampdag, har jeg fundet fem interessante fakta, der gør dig lidt klogere på kvinder, krop og køn.
1: Vi starter alle livet som kvinder
Kronprins Frederik har været det. Leonardo DiCaprio har været. Lars Løkke har også været det engang: Kvinde.
Det lyder vildt, men faktisk starter vi alle livet som kvinder. Det hænger sammen med vores kromosomer. Mænd har et Y og et X-kromosom, hvorimod kvinder har to X-kromosomer.
Y-kromosomet aktiveres først efter de første 5-6 uger af et fosterstadie. Indtil da har vi alle sammen de to X-kromosomer, der er de genetiske byggeblokke for kvindekønnet.
Det er Y-kromosomets opgave at hæmme X-kromosomerne så fosteret udvikler sig til en mand i stedet for kvinde. Samtidig skal de sætte gang i produktionen af de ting, der er karakteristiske ved mandekroppen.
Det starter en proces, hvor æggestokkene falder ned og bliver til testikler, de kvindelige kønslæber vokser sammen og bliver til pungen og klitoris bliver til en penis.
Faktisk er mænds brystvorter også et bevis på deres kvindelige ophav. De formes nemlig inden Y-kromosomet aktiveres og er forklaringen på, at mænd har brystvorter de egentlig ikke kan bruge til noget.
2: Kvinder husker bedre end mænd
Flere studier har vist, at kvinder husker bedre og længere tilbage end mænd. Hvorfor det er sådan, har forskerne endnu ikke helt fastslået, men de har flere mulige forklaringer.
Sprog er en stor faktor. Sprog hjælper dig med at huske, og piger er generelt hurtigere til at lære sprog end drenge. Jo bedre dit sprog er, jo mere kan du tale og fortælle fx om minder og ting du har oplevet. Jo mere du fortæller om mindet, jo bedre sætter det sig fast i hukommelsen.
Nogle forskere mener også, at følelser spiller en stor rolle for hukommelsen, og kulturelt udvikles pigers og drenges følelsesliv ofte forskelligt i opdragelsen.
Det er fx blevet bevist, at forældre taler forskelligt med deres børn. Drenge bliver i højere grad stillet konkrete og resultatorienterede spørgsmål, såsom “hvem vandt fodboldkampen?”, hvorimod piger oftere stilles spørgsmål om, hvordan de oplevede dagen.
Den lille forskel har stor betydning, for ved at spørge ind til pigernes oplevelser, trænes piger i at lægge mærke til, hvordan de og deres omgivelser har det, og det har en positiv effekt på hukommelsen og fremkaldelse af minder.
3: Kvinders immunforsvar er stærkere end mænds
Måske er der virkelig noget om sagen, når man taler om mandeinfluenza.
Forskning viser nemlig, at kvinders immunforsvar er stærkere og bedre til at bekæmpe infektioner og vira end mænds er. Årsagen skal findes i gener og kønshormoner. Kvinder og mænds kroppe har nemlig vist sig at være dybt forskellige – helt ned på celleniveau – og det har en enorm betydning for alle aspekter af vores biologi.
Når det kommer til forskellen på kønnenes immunforsvar, handler det hele om en genetisk struktur, der kaldes mikroRNA.
MikroRNA styrer bl.a. immunforsvarets respons, og bor i det kvindelige X-kromosom. Adressen er afgørende, for mænd har kun ét X-kromosom, og det hæmmes ovenikøbet af deres Y-kromosom. Kvinder har derimod en genetisk kode, der er bygget med to X-kromosomer, og det giver kvinder klare immunitetsfordele i forhold til mænd.
Fordi kvinder så at sige har dobbelt op på MikroRNA, er kvinders immunrespons mere koncentreret og dermed mere intenst og aggressivt end mænds. Det betyder bl.a. at kvinder har nemmere ved at bekæmpe vira, og at kvinder har en markant mindre risiko end mænd for at udvikle alvorlige sygdomme, såsom cancer. Kvinder har også en større chance for at komme sig oven på traumer efter ulykker og alvorlig sygdom end mænd.
Forskere ved ikke helt, hvorfor den genetiske struktur ligger i det kvindelige X-kromosom, men man mener, at det kan have noget at gøre med, at kvinder skal kunne gennemføre en graviditet og senere kunne tage sig af et barn. Derfor har det været nødvendigt at udstyre dem med et stærkt immunforsvar, der kunne bekæmpe sygdomme og infektioner og dermed holde kvinden i live, så hun kunne holde sine børn i live.
Det stærkere immunforsvar udpeges også som den mest sandsynlige årsag til, at kvinder generelt lever længere end mænd.
4: Kvinder føler smerte mere intenst
Måden vi føler smerte på er en dybt personlig og subjektiv oplevelse, der er påvirket af mange forskellige variabler – bl.a. dit biologiske køn.
Når man taler om smerte skelner man mellem to faktorer; Smertetærsklen og smertetolerancen. Smertetærsklen er det punkt, hvor du først begynder at føle smerte, hvor smertetolerancen er den mængde smerte du kan håndtere, inden du kollapser.
Mange tror, at fordi kvinder kan holde til smerten ved fødsler, er de bedre til at håndtere smerter helt generelt. Her er det dog vigtigt at huske på, at der er hormoner på spil, der blokerer for smertefølelsen under fødslen.
Til gengæld er der adskillige undersøgelser, der viser, at mandekroppen faktisk kan være bedre til at håndtere smerte – de oplever den i hvert fald på en helt anden måde end kvinder gør – uanset om smerten er akut eller kronisk.
Forskere ved ikke, hvorfor der er forskel på kønnenes oplevelser af smerter. Der findes teorier om, at kvinder helt naturligt har en større føling med deres følelser og krop, bl.a. på grund af deres menstruation og de hormonelle forandringer i cyklus, og derfor er mere opmærksomme på ubehag.
Andre peger på kvinders centralnervesystem, der er større og mere følsomt end mænds.
Psykiske faktorer, såsom bekymringer om ens helbred kan føre til angst og depression – to lidelser, som kvinder er i større risiko for at udvikle helt generelt – og det kan igen forstærke smerteoplevelser.
Derudover er kvinder i højere risiko for at udvikle kroniske lidelser, der har smerten som følgesvend, såsom migræne, diffuse smerter i krop og underliv, fibromyalgi og tarmlidelser som IBS.
Disse problematikker kendes også som funktionelle lidelser, eller skraldespandsdiagnoser, og er karakteriseret ved et komplekst sygdomsbillede, hvor etablerede kliniske test ikke kan diagnosticere problemerne.
Det er især kvinder i alderen 20-40, der rapporterer om smerteproblemer. Derefter falder henvendelserne i takt med, at kvinderne når overgangsalderen. Der er forskning, der tyder på, at kvindekroppens hormoner – særligt østrogen – har noget at gøre med disse smertelidelser, bl.a. fordi de forsvinder i overgangsalderen og i høj grad er fraværende hos mænd.
Læs mere i vores tema om skraldespandsdiagnoser.
Føler eller oplever du smerter er det vigtigt, at du opsøger hjælp. Det er ikke et livsvilkår at have ondt, bare fordi du er kvinde. Det er til gengæld vigtigt at finde roden til smerten, så du kan få den rette behandling.
CorrectMyBaby er specialist i att behandle kroniske smerteproblemer og kvindeproblematikker. Jeg elsker især at hjælpe dig, som allerede har søgt hjælp mange andre steder, og måske endda har været opgivet i hospitalsregi.
Jeg arbejder med kroppens problemer som en helhed, og lægger altid en realistisk plan, der skal hjælpe dig med at få det godt igen. Derfor starter et forløb hos mig altid med, at jeg lytter til din historie, dine tidligere forløb og dine problemer. Det er vigtigt at finde det link, som mangler, for at reducere det, som nedsætter din livskvalitet.
Læs om CorrectMyBabys kvindebehandlinger her.
5: Din klitoris vokser gennem hele livet
De fleste ved, at både næsen og ørerne vokser hele livet igennem, men vidste du, at det samme gælder klitoris?
Ligesom med mandens penis, er der ikke en klitoris, der er ens. Men de vokser åbenbart alle sammen over tid – og for nogle kvinder er der endda tale om en betragtelig vækst.
Når en kvinde når overgangsalderen er lystcenteret mere end fordoblet i størrelse, i forhold til, da hun var teenager. Derudover har kvinder, som har født, oftere en større klitoris.
En stor klitoris er ikke en dårlig nyhed. Organet er notorisk kendt for at have ingen anden funktion end at bringe nydelse, og undersøgelser viser, at kvinder med større klitoris har nemmere ved at orgasme end kvinder med en lille klitoris.
Samtidig er der et utal af undersøgelser, der peger på, at sex bliver bedre med alderen. Faktisk begynder de bedste tider på lagenet omkring 40 års alderen og opefter, og flere undersøgelser spekulerer i, om den forstørrede klitoris måske kan have noget at gøre med flere og bedre orgasmer senere i livet.
Husk, at hvis du oplever uforklarlige smerter i underlivet eller under sex, så er det vigtigt, at du får hjælp og behandling.
CorrectMyBaby er autoriseret osteopatisk behandler og specialiseret i kvindesygdomme og problematikker. Uanset dine problemer er du altid velkommen til en undersøgelse og snak om dine symptomer og dine muligheder for evt. behandling.
Se alle behandlinger her.
