Skraldespandsdiagnosen kolik

Timer med skrig og gråd. En utrøstelig baby med ondt i maven. Forældre, der er ved at gå ud af deres gode skind. Kolik er en smertefuld lidelse, som går ud over hele familien. Årsagen til sygdommen kender vi ikke, og kolik falder ind under begrebet skraldespandsdiagnoser, da det ofte bruges til at ”diagnosticere” diffuse mavesmerter. Behandlingen er lige så ukonkret, og lyder ofte på blot at vente på at det går over. Men sådan behøver det ikke at være.
Skraldespandsdiagnosen kolik

Hvad fortæller den forklaring dig?

Den fortæller dig faktisk intet andet, end det du allerede kan høre med dine egne ører – nemlig, at dit barn er i stærke smerter.

Kolik betragtes som en funktionel lidelse – også kaldet en skraldespandsdiagnose. Det betyder, at der ikke er en konkret sygdom, som symptomerne kan kobles sammen med.

Derfor kan der heller ikke stilles en diagnose, der fortæller mere om problemerne ud over symptombeskrivelse.

Hvad er årsagerne til kolik?

Hvor der mangler viden om årsagerne til kolik, så er det helt sikkert, at det er en lidelse, der kun rammer spædbørn.

Det anslås, at mellem otte og 40 % af spædbørn har kolik, men tallene svinger meget, da definitionen på sygdommen er uklar, og det derfor påvirker rapportering landene imellem.

Det er rigtig mange babyer i gråd og smerte, og endnu flere forældre, og det er ikke unormalt at føle afmagt, frustration og være ked af ikke at kunne hjælpe sin lille baby, der tydeligvis er i voldsomme smerter.

Ligesom ved mange andre skraldespandsdiagnoser ser kolik ud til at være en multifaktoriel lidelse. Det betyder, at den kan skyldes et sammenfald af adskillige problematikker fx nakkespændinger kombineret med ammeproblemer, tarmproblemer osv.

Netop problemer med maven og tarmene er de årsager, der oftest udpeges til at ligge bag kolik. Fordøjelsesproblemer viser sig som regel ved:

  • Underfyldt eller overfyldt mave.
  • Refluks og silent refluks.
  • For tidlig eller voldsom fødsel og ændringer i livet.
  • Brug af modermælkserstatning.
  • Problemer med at amme – fx pga. stramt tungebånd.
  • Mors eller babys indtagelse af komælk.
  • Sygdom, medicin og blødning fra endetarmen.

Alle disse faktorer kan føre til forstoppelse hos din baby – og forstoppelse kan føre til kolik.

Det kan du læse meget mere om her: Derfor får din baby forstoppelse – og sådan kan det behandles.

Hvad er symptomerne?

Kolikanfald er karakteriseret ved skrigeanfald, der opstår pludseligt og varer i flere timer. Anfaldene sker i perioder dagligt omkring samme tidspunkt en til to gange i døgnet.

Baby er utrøstelig, trækker benene op under sig og knytter næverne, men er ellers feberfri og med normal afføring og vægt.

De første tegn på kolik kommer typisk i de første måneder af barnets levetid. Symptomerne kan vise sig allerede to uger efter fødsel og kan vare op til tre måneder.

Hvordan behandles kolik?

Kolik går med tiden over af sig selv, men det kan tage nogle måneder, og det er lang tid for dit spædbarn at være i smerter – og det er hårdt at leve med som forældre.

Der er heldigvis flere ting, du kan gøre.

Det kan give dit barn ro at gå rundt med det i armene eller det bliver rokket i vuggen. Blid massage kan også dæmpe barnets mavesmerter.

Se her: 7 ting du kan gøre for at sætte gang i dit spædbarns forstoppede mave

Osteopatisk behandling kan også være effektivt mod kolik, og der vil ofte være god effekt efter blot få sessioner.

Som autoriseret osteopat har jeg mange års erfaring med behandling af kolikbørn, og jeg er trænet i at finde årsagen til deres mistrivsel.

Kommer du og dit barn i behandling hos CorrectMyBaby, taler med dig som forældre, og bruger dine oplevelser og dit kendskab til dit barn og dets sygehistorik, til at sammensætte et optimalt behandlingsforløb.

Oftest er det nødvendigt at behandle bindevævet omkring tarmene, ligesom jeg kan hjælpe med at reducere smerterne og evt. forkorte kolik-forløbet hos dit barn.

Da kolik bl.a. kan hænge sammen med låsninger og generel ubehag for baby, så kan en vigtig del af behandlingen ofte være at løsne op for babys led.

Nogle gange kan en del af min behandling være at trykke på nogle områder, hvor baby er øm.

Ømheden kan både skyldes maveproblemer og øvrig anspændthed i krop, led eller muskler. Det er derfor helt normalt, hvis baby græder under og efter første behandling. Jo mere der generer, jo mere kan baby reagere. Jo mere behandlingen får løsnet op for det, der generer dit barn, jo bedre bliver det.

Jeg gør alt, hvad jeg kan for at gøre behandlingen til en god oplevelse for forældre og babyer, og allerede ved anden eller tredje behandling vil I opleve en forskel.

Læs mere om det her.

Vigtigt at vide

Selv, hvis du som forældre kan se, at der er tydelige tegn på, at din baby lider af kolik, er det stadig vigtigt at få dit barn undersøgt af en læge, så der ikke bliver overset andre og mere alvorlige tarmsygdomme.

Særligt, hvis dit barn ikke tager nok på i vægt kan det tyde på, at det kan være af en anden årsag end spædbarnskolik.

Læs mere: Sådan hjælper osteopati med forstoppelse hos dit spædbarn