Der er aldrig en fødsel, der er ens.
For nogle er det en fantastisk oplevelse, hvor de bliver tilpas i deres egen krop og finder ro, styrke og selvtillid i hele processen omkring det at blive mor.
For andre er forløbet ubeskrivelig hårdt med traumer, forvirrede følelser, smerter og ubehag og en krise omkring det at blive mor.
Og så er der alle dem, midt i mellem.
Fødsler og oplevelsen af at blive mor kan og skal ikke sammenlignes – men en ting er helt sikkert – uanset om du har en god eller udfordrende fødsel, om du elsker moderrollen eller synes det er svært – så har din krop har gjort noget, der er helt utroligt – den har bygget et nyt lille menneske.
For at gennemføre dét maraton en graviditet og fødsel er, gennemgår din krop mange forandringer. Og selvom kvindekroppen er skabt til at sætte nyt liv i verden, så er det en kraftpræstation, som det kan tage dage, uger og år for kroppen at hele fra igen – hvis den nogensinde gør for alvor.
Her er nogle af de ting, der sker med din krop før, under og efter en fødsel, når du føder vaginalt.
Når du er gravid
Hele din krop kommer under pres når du bygger en baby, og forandringerne sker allerede tidligt i processen.
Forandringen drives af hormoner, og et af de mest fremtrædende – og et af dem vi ved mest om – er graviditetshormonet relaxin, som jeg fortæller mere om lige om lidt.
Den gravide krop bliver dog påvirket af en lang række forskellige hormoner ud over relaxin. Desværre er kvinders hormonsystem et område, der ikke har været forsket særlig meget i, men mon ikke, at vi ville finde svarene på mange “kvindeproblemer”, hvis man kortlagde kvinders hormonsystem – både før, under og efter graviditeter.
Blødere væv og inkontinens
Hormonet relaxin sørger for, at alt væv i kroppen bliver blødere – herunder også knogler, muskler og led, så maven kan vokse i takt med baby, og at barnet kan komme ud under fødslen.
De blødgørende hormoner påvirker også dit bækken, som er særligt udfordret under graviditet og fødsel, og de påvirker også ting som din blære- og tarmfunktion – det er blandt andet derfor, at du ofte skal tisse, når du er gravid.
Nogle oplever også inkontinens under graviditeten. Faktisk kan det fortsætte efter fødslen, så har du svært ved at holde på vandet, kan det give rigtig gode resultater, hvis du træner dine bækkenbundsmuskler flere gange om ugen allerede under graviditeten.
Forstoppelse og hæmorider
Graviditetshormonerne påvirker også kroppens fordøjelse, og mange gravide får forstoppelse.
Forstoppelse er ubehageligt nok i sig selv, og i en gravid krop kan det være et ekstra pres på bækkenbunden og bindevævet i underlivet. Derudover kan det give smertefulde hæmorider.
Har du forstoppelse, så kan det hjælpe, hvis du sørger for at holde kroppen og dermed tarmen i gang, og samtidig husker at drikke rigeligt med væske.
Som osteopat med speciale i at behandle gravide, kan jeg også behandle dig, og hjælpe dig med at få gang i tarmene igen.
Læs mere om det her.
Bækkenløsning
Et af de områder i kroppen, der udfordres allermest under en graviditet, er bækkenet, og mange gravide oplever bækkenløsning. Hvorfor nogle får meget slem bækkenløsning, men andre ikke gør, vides endnu ikke.
Vi ved dog, at bækkenløsninger opstår på grund af graviditetshormonet relaxin, som blødgør kroppens ledbånd, brusk og bindevæv. Det gør den for at kroppen kan give sig under fødslen og baby nemmere kan komme ud.
Desværre kan de bløde led også føre til bækkenløsning. Det sker, når den forøgede produktion af relaxin sker samtidig med en hurtig og stor vægtforøgelse i livmoderen, som tilsammen giver øget pres på bækkenets led og ledbånd.
I takt med, at babys vægt stiger gennem graviditeten, så vil presset også blive øget på bækkenet, og det kan give smerter i lænd, baller og ben.
Fordi relaxin påvirker alle led i kroppen er det ikke unormalt at opleve smerter andre steder i kroppen også. Smerterne kan også opstå, når kroppen forsøger at kompensere for de ømme muskler og led i bækkenet. Dette kan føre til overbelastning og skævvridning andre steder i kroppen, som igen kan føre til smerter.
Hvis du allerede har problematikker i led før graviditet, kan disse desuden forværres under graviditeten pga. de blødgørende hormoner i kroppen.
Som osteopat kan jeg behandle led, muskler og bindevæv i- og omkring bækkenet og lindre smerter og ubehag.
Læs mere om det her.
Nå du skal føde vaginalt
Hvor stor betydning relaxin har for bækkenets blødhed viser sig særligt under den vaginale fødsel.
Undersøgelser viser, at bækkenbundsmusklerne skal forlænge sig med mindst 200%, og at skedens nerver og bindevæv også forlænges markant, så der kan blive plads til, at et barnehoved kan presses ud.
Bristning
En af de hyppigste skader, der sker på en kvinde under en vaginal fødsel, er bristning.
Faktisk brister omkring 80% af kvinder under fødsel – også selvom graviditetshormonet har gjort sit for at blødgøre vævet. Det er særlig hyppigt ved førstegangsfødende, hvor vævet skal udvide sig for første gang.
Der kan være stor forskel på, hvor stor og omfattende bristningen er. Omkring 50% får kun overfladiske bristninger.
I nogle tilfælde brister musklerne omkring skedeåbningen og mellemkødet. Hos andre går bristningen helt om til endetarmen.
Det er dog heldigvis blandt de mere sjældne.
Efter den vaginale fødsel
Det er særligt efter fødslen, at kvinder kan opleve mange gener.
Når du har født, er det først og fremmest vigtigt at være blid og tålmodig mod dig selv. For at undgå evt. komplikationer er det essentielt, at du prioriterer dig selv, din sundhed og din personlige hygiejne, også selvom det eneste, du har lyst til, er at tage dig af dit lille nyfødte barn.
Har du smerter eller andre problematikker efter fødslen eller graviditeten, som generer dig, skal du bede din læge om hjælp.
Blødning og personlig hygiejne
Når du føder vaginalt, vil du bløde efter fødslen. Det vil for mange føles som en kraftig menstruation i de første dage, for derefter at skifte til blodigt udflåd, som kan komme i op til nogle måneder efter fødslen.
Årsagen til, at du bløder, er moderkagen. Der, hvor den sad fast i livmoderen, er der nu et sår, og det tager noget tid for før det heler.
For at undgå infektion og betændelse i livmoderen fraråder man karbad, svømning, badning i hav eller svømmehal, samt tamponer de første måneder efter fødslen.
Til gengæld er det godt, hvis du vasker dig dagligt forneden og skyller området efter hvert toiletbesøg. Det kan samtidig virke lindrende på smerter. Har du ikke en bruser, kan en kande eller sprøjteflaske også bruges.
Får du feber, smerter i underlivet eller ændrer udflåddet lugt, udseende eller mængde er det vigtigt, at du tager fat i en læge.
Ømhed efter bristning og syning
I tiden efter fødslen vil du opleve, at du er øm og sårbar forneden. Det er helt naturligt. En blød pude kan hjælpe, det samme kan isbind og smertestillende medicin.
Er du bristet under fødslen, vil det formentlig svie når du tisser, og afføring er heller ikke noget, du har lyst til. En varm bruser kan lindre smerterne lidt.
Er du blevet syet i forbindelse med bristning vil trådene forsvinde af sig selv efter nogle uger. Generer stingene dig, skal du tage kontakt til din læge.
Har du arvæv efter bristning, som generer dig eller giver smerter og ubehag i bækkenet, lænden eller under samleje skal du huske, at det kan behandles.
Tyngdefornemmelse og svag bækkenbund
Mange nybagte mødre fortæller, at det føles som om, at deres bækkenbundsmuskler er blevet svagere efter fødslen. For langt de fleste går det over igen. Det er vigtigt at huske på, at bækkenet kan være blødt helt op til seks måneder efter fødslen. Derfor er det vigtigt, at du giver din bækkenbund tid til at komme sig.
Har du følelsen af, at du er mere ”åben” forneden efter en fødsel, er det helt normalt, og i forbindelse med følelsen af en svag bækkebund fortæller nogle kvinder også om tyngdefornemmelser, hvor det føles som om, at livmoderen er tung.
Oftest vil fornemmelsen gå i sig selv i takt med at bækkenbundsmusklerne og bindevævet trækker sig sammen igen efter fødslen.
Fortsætter tyngdefornemmelsen i lang tid efter fødslen, kan dette dog være tegn på et større problem såsom prolaps (nedsunken livmoder), og der kan det være nødvendigt at operere. Prolaps sker oftest, hvis du har født et stort barn eller har en kompliceret fødsel, som har svækket bækkenbundsmusklerne i en sådan grad, at de ikke kan genoptrænes og derfor heller ikke kan holde livmoderen på plads.
Er du det mindste i tvivl er det vigtigt, at du henvender dig til en læge.
Inkontinens og afføringsproblemer
Hele muskulaturen omkring dit underliv har været på overarbejde under fødslen, og det er derfor helt naturligt, at tingene ikke føles som de plejer i den første tid efter fødslen.
I dagene efter fødslen er det helt normalt, at du kan have svært ved at mærke om du skal tisse, og der kan også være lidt udfordringer med afføring – særligt, hvis du har fået lavement i forbindelse med fødslen.
Har du haft problemet med at holde på vandet under graviditeten kan dette være en problematik, der fortsætter efterfølgende. Faktisk oplever hver tredje kvinde, at hun ikke kan holde på urinen efter en fødsel. Her er knibeøvelser under og efter graviditet en effektiv og god måde at forebygge problemerne på, og ofte kan problemernes trænes væk.
For nogle kan inkontinens dog være et vedvarende problem, som skyldes, at fødslen har medført for stor svækkelse af både muskler og skedevægge til at de kan knibe sig ud af deres inkontinens.
Er du i tvivl om du kniber rigtigt, eller om du har udviklet vedvarende problemer, så kan jeg som osteopat hjælpe dig gennem undersøgelser og med øvelser.
Læs mere om det her.
Rectus diastase – delte mavemuskler
Som forklaret tidligere i denne artikel udskiller kroppen et graviditetshormon, som blødgør alle led, muskler og væv i kroppen – og vi mener virkelig ALT.
Når du er gravid, skal kroppen give plads til det voksende foster, og særligt maven skal give plads til det nye liv. Det er helt normalt, at din mave ikke ser ud som før efter en fødsel. Huden kan være løsere, der kan være strækmærker, der kan også være forandringer i dine mavemuskler.
For at kunne udspile maven nok til at give plads til den lille, begynder bindevævet mellem mavemusklerne at give sig under graviditeten og alle kvinder opnår rectus diastase på et tidspunkt i graviditeten.
For langt de fleste vil vævet trække sig sammen igen efter fødslen, men for nogen forbliver mavemusklerne delte.
Det er muligt at træne musklernes væv tæt igen. Jeg kan hjælpe med gode råd og vejledning til øvelser.
Læs mere om mine behandlinger her.
Strækmærker
Strækmærker er helt normalt uanset om du har været gravid eller ej.
Strækmærker kommer, når hudens kollagene fibre bliver strakt så meget ud, at der sker bristninger. Huden har dog en vild evne til at tilpasse sig, og når presset fra baby forsvinder, vil de elastiske fibre stille og roligt trække mavens hud sammen igen.
Det kan tage helt op til et år, før huden har trukket sig så meget sammen, som den kan.
Det er muligt, at huden kan trække sig så meget sammen, at din mave kommer til at ligne sig selv fra før du fødte. Dog vil den som regel være lidt løsere, fordi de elastiske fibre er blevet strukket meget.
Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle får strækmærker og andre ikke får. Vi ved dog, at øget vægt ikke er en faktor.
Det er genetik til gengæld ofte, og nogle kvinders hud har helt naturligt et højt indhold af kollagene og elastiske fibre. De kan derfor tåle meget stræk uden at huden bliver skadet.
Efterveer
Efter fødslen skal din livmoder og mave trække sig sammen igen.
Denne proces kaldes efterveer og får livmoderens muskler og vævet omkring til at trække sig sammen. Nogle kvinder mærker det næsten ikke, for andre kan det føles som alt fra menstruationssmerter til voldsomme og smertefulde jag.
Andre igen mærker særligt livmoderen trække sig sammen, når de ammer. Det skyldes, at din babys sutten på brystet aktiverer hormonet, der sætter gang i efterveerne.
Sex kan være svært
Synes du og din partner, at det er svært at få gang i sexlivet efter en fødsel, så er det helt normalt. I sover formentlig mindre, har mindre overskud og hverdagen fyldes af praktisk gøremål omkring jeres lille ny.
Er du blevet syet anbefaler man, at du venter 14 dage efter fødslen, før du har sex igen.
Syninger kan samtidig gøre dig øm, og nogle er også tørre i skeden i tiden efter fødslen. Men som udgangspunkt er der ikke nogen regler for, hvor længe du skal vente.
Det kan dog være en god ide at bruge kondom – både for at nedsætte risici for infektioner (din krop heler nemlig stadig) samt evt. nye graviditeter lige efter fødslen.
Hvornår du er mentalt klar til sex igen kan til gengæld være en helt anden snak. Ofte kan traumer efter hurtige og voldsomme fødsler, såvel som lange smertefulde forløb, bristninger, sugekopper eller akutte kejsersnit gøre, at man ikke lige umiddelbart har lyst til at kaste sig over lagengymnastikken igen.
Det vigtigste er at tale med din partner om det, hvis du er bange, nervøs eller andet. Chancen for, at han og/eller hun også er nervøs eller påvirket af oplevelsen under fødslen er stor, og det vil hjælpe at tale sammen om bekymringerne.
Derudover er det også en god ide at tage fat i din læge, hvis du er i tvivl om noget.
Vigtigt at huske efter en fødsel
Det kan ikke siges og understreges nok gange – graviditeter og fødsler er hårde for kroppen.
Det siges, at det kan tage op til et helt år, før kroppen er helet ordentligt efter en fødsel. Husk dette og hav tålmodighed med dig selv og krop. Det samme gælder din psyke – det er livsændrende i et fuldstændig uforståeligt format at blive forældre.
Giv dig selv tiden til at vænne dig til tanken, rollen og at acceptere, at dit liv er for evigt forandret – på godt og ondt.
Det er helt naturligt at ville hurtigt tilbage til den krop du havde før. Men det er ikke sundt. Din krop har lige været igennem en proces af forandringer, der tager ni måneder. Derefter gennemgår den en fødsel og efterfølgende – i mens den heler – skal den amme og holde dig selv og dit lille nye menneske i live.
Samtidig gennemgår kroppen et hav af hormonelle stadier, og får markant mindre af det, der er essentielt for krop og sinds velvære – nemlig søvn.
Vi er forskellige, vi har forskellige kroppe og vores kroppe og sind reagerer forskelligt på at have været gravid, at have født og at blive mor.
Derfor; Stil ikke store krav til dig selv. Lad være med at sammenligne dig med andre. Tag tingene i dit tempo og husk, at vi alle sammen har noget vi slås med og er usikre omkring.
Forsøg samtidig at acceptere det faktum, at din krop og du selv måske aldrig bliver som før – men at det på ingen måde behøver at være en dårlig ting.
Vi forandrer os alle gennem hele livet.
Husk, har du problematikker under graviditeten eller efter fødslen, så er jeg specialiseret i at behandle kvindeproblematikker og behandler også babyer.
Du er altid velkommen til en snak om de udfordringer du har.
Læs mere om mine behandlinger lige her.