Kroniske smerte i underlivet (Vulvodyni)2019-01-30T19:57:13+01:00

Kroniske smerter i underlivet (Vulvodyni)

Lider du af underlivssmerter? Vi er uddannet i at undersøge og behandle disse smerter.
Kontakt os klik her
For onlinebooking klik her

Vulvodyni er en fællesbetegnelse for en kronisk, smertefuld tilstand i vulva. Vulva er den del af de kvindelige genitalia, som afgrænses fortil af skambenet og bagtil af anus, inkluderer clitoris, de små og store kønslæber samt mellemkødet. ISSVD (International Society for the Study of Vulvavaginal Desease) har defineret vulvodyni som ”kronisk ubehag med svien og brændende smerter uden objektive fund”. Det vil sige svien og brændende smerter, uden at man kan se, mærke eller måle nogen usædvanlige tilstande i området.

Hver kvinde med vulvodyni har forskellige symptomer og smerter. Det kan variere meget, og derfor er en grundig samtale nødvendig. Hele kroppen vil blive undersøgt for at se mulige sammenhænge. Især bækkenregionen er vigtig at sikre sig, at det fungerer optimalt.

Det vil formentlig være nødvendigt at mærke din bækkenbund og din livmoders bevægelighed indefra. Det vil foregå stille og roligt, med håndklæde over og osteopaten mærker på hvor spændt du er og dit bindevævs mobilitet.

Nerverne til mange af dine bækkenmuskler og organer kommer delvist fra dit korsben. Derfor kan det være en god idé at mærke dit haleben og korsben indefra. Det foregår gennem endetarmen. Her ligger du også med håndklæde over dig, og osteopaten mærker med en finger.

Hver beslutning omkring behandling vil være i overensstemmelse og rådføring med dig.

Kontakt os!