Strain counterstrain

Strain counterstrain blev i starten kaldt for “spontaneous release by position”, og blev opfundet af en amerikansk læge og osteopat ved navn Lawrence Jones i 1955. Jones’ behandlinger bestod af de, ofte anvendte, knæk/manipulationer af kroppens led. Da han havde behandlet en patient med stærke rygsmerter seks gange uden effekt, prøvede han at positionere patienten i en stilling, så han kunne bare få en smule ro for sine smerter. Efter noget tid lykkedes det at finde en behagelig stilling, og han efterlod patienten i denne stilling imens han så til en anden.
Da han vendte tilbage kunne patienten rejse sig op uden smerter. Den hændelse ledte til, at han, de næste mange år, eksperimenterede med denne type teknik.

I strain counterstrain finder man de steder, hvor leddet eller musklen er særlig spændt/smertefuld. Dette kaldes for et “tender point”. Det er et område hvor der er et øget nerve input, som er med til at vedligeholde spændingen i leddet/musklen. Ved at finde en stilling, hvor musklen kan slappe mere af, og holdet stillingen i 90 sek. kan man ofte fjerne eller markant nedsætte spændingen, som dermed medfører nedsat smerte. Dog kan der opstå lidt ømhed efterfølgende, som ved enhver anden behandling.

Behandlingen er meget blid og er særlig velegnet til patienter, der fx har været ude for en ulykke, babyer, ældre og patienter med store smerter.

By |2019-01-30T19:57:14+01:00januar 8th, 2018|
Kontakt os!