Abort – beskyttelse af liv eller kontrol af kvinder og piger?

Det kan godt være, at aborten er fri i Danmark, men det er den ikke i resten af verden. Hvad betyder det for kvinder- og pigers rettigheder og adgang til basal sundhed? Hvorfor går debatten kun på opretholdelse af liv uden at tage højde for kvinder og pigers ve og vel? Og hvorfor bliver aborter forbudt, når forskning gang på gang tydeligt viser, at abortforbud ikke sænker antallet, men faktisk har den stikmodsatte effekt? Få svarene her.
Abort – beskyttelse af liv eller kontrol af kvinder og piger?

Siden de første civilisationer har abort været fokus for samfundsdebatten, og trods flere tusind års tanker, argumenter og menneskelig udvikling, er diskussionen i det store hele den samme som den altid har været.

Det diskuteres stadigvæk, hvornår livet begynder. Det diskuteres stadigvæk om det er den levende kvinde eller det potentielle barn, hvis liv er vigtigst. Det er stadig kristne og andre religiøse grupper, der kræver en beskyttelse af det ufødte liv – uagtet den betydning det har for kvinden, der bærer det. Kvinder kan stadig risikere dødsstraf for at bestemme over deres egen krop. Det er i vidt omfang stadigvæk mennesker uden en livmoder, der lovgiver om kvinders kroppe.

Man kan med rette spørge, hvad retten til abort i virkeligheden handler om. Handler det om at beskytte liv? Eller handler det om at kontrollere kvinder, piger og deres kroppe?

Det spørgsmål er igen aktuelt efter USA’s højesteret har valgt at nedlægge den næsten 50 år gamle lov, Roe vs. Wade, der gav kvinder ret til at bestemme over deres egen krop, og få foretaget en abort, hvis de ønsker det.

Tilbagetrækningen af loven er katastrofal på flere punkter – ikke blot for amerikanske kvinder og piger – men for kvinder og piger verden over – hvorfor, dykker vi ned i nu.

Læs også: 5 facts om kvindekroppen på Kvindernes internationale kampdag

En tusind år gammel debat

For at forstå den nuværende diskussion om abort er det vigtigt at forstå den kontekst og historie debatten er en del af – og abortdiskussionen har en virkelig lang historie.

Den startede allerede omkring år 1900 før hvor tid – altså knap 2000 år før Jesus blev født. Her dikterede Babylons lov, at en ægtemand havde ret til erstatning, hvis hans kone aborterede på grund af et slag eller stød. Døde kvinden, skulle straffen være et liv for et liv.

Selv de gamle grækere beskæftigede sig med abortspørgsmålet. Filosoffen Aristoteles anbefalede abort som en måde at begrænse børneflokken på, og hans kollega Platon mente, at kvinder, der blev gravide som 40-årige eller ældre burde få en abort.

Romerne mente, at fosteret var en del af kvindens krop, og hun havde derfor ret til selv at bestemme om hun ville have en abort eller ej. Denne holdning blev dog ikke delt af kejseren Septimius Severus, som indførte den lov, at gifte eller fraskilte kvinder skulle betale en bøde til hendes ægtemand eller hans slægt, hvis hun røvede ham for en arving ved at få en abort.

Ideen om besjæling

De gamle grækere beskæftigede sig ikke kun med abort. De havde også mange tanker og teorier om sjælen, og grækernes teorier om besjæling af dyr, planter og andre levende væsener. Ideen om besjæling blev en stor inspiration for de kristne tænkere, og kom også til at påvirke middelalderens abortlovgivning – for ja, sådan havde de også.

Den katolske kirkes tænkere var med til at udvikle datidens love om aborter, og straframmen blev afgjort efter fosterets udvikling. Man mente, at fosteret fik en sjæl 40 dage efter undfangelsen. Derfor blev abort herefter betragtet som manddrab, mens abort inden de første 40 dage blev set på med mildere øjne. Kirken anså abort ved gift eller medicin som trolddom ligesom abort ved instrumenter var strafbart.

Kirkens opfattelse af abort i middelalderen formerede langt hen ad vejen lovgivningen i mange europæiske samfund, og efterhånden som årene gik blev lovene strengere og strengere med dødsstraf.

Senere blev straffen mildnet, da strafferetsteorierne begyndte at se på den væsentlige objektive forskel, der er imellem retsbeskyttelsen for et eksisterende menneskes liv versus et kommende. Dødsstraffen blev reduceret til straffearbejde for kvinderne, og i løbet af 1800-tallet fik også mændene straf, hvis de gjorde en kvinde gravid under voldtægt.

Selvom aborten blev fri i større eller mindre grad i flere lande i løbet af 1970’erne, ser vi nu de samme rettigheder blive trukket tilbage. Ligesom i middelalderen går det religiøse argument fortsat på besjælingen af fosteret, og ikke på den sjæl, der allerede lever – nemlig kvindens.

Læs også: Det sker der med kvindekroppen før, under og efter en vaginal fødsel

Et spørgsmål om menneskerettigheder

I 1973 dikterede loven i Texas, at man kun måtte få foretaget en abort, hvis graviditeten satte kvindens liv i fare. Men samme år lagde en ugift kvinde sag an mod staten, fordi hun ønskede en abort. Kvinden gik under pseudonymet Jane Roe og argumenterede for, at Texas abortlov var i konflikt med den 14. tilføjelse i USA’s forfatning, der siger, at en stat ikke må indskrænke borgerens ret til frihed og rettergang.

Højesteret vurderede, at forfatningen gav ret til fri abort. Siden er dommen blevet tilrettet og modereret, men den har samtidig givet næring til en stærk modreaktion af konservative og kristne grupper, der kalder sig pro-life.

Spørgsmålet er dog, hvor meget pro-life, der egentlig er tale om ved disse grupper. For, hvis der er noget, som tilbagerulningen af Roe vs. Wade har gjort tydeligt, så er det, hvor lidt den gravide kvinde eller piges liv betyder.

Samme dag som højesteret tilbagetrak Roe vs. Wade indførte 11 stater love, der enten forbyder eller begrænser muligheden for abort i høj grad. Yderligere 11 stater har allerede lovene klar til at indføre forbud, og det forventes at endnu flere stater med tiden vil gøre det sværere og sværere at få abort. Nogle stater har modereret lovene, mens andre blot har valgt at genindføre de mere end 50 år gamle abortlove, der var gældende før Roe vs. Wade.

Katastrofen er til at føle på.

Her er, hvad USA’s nye abortlov betyder

  • Kvinder og læger kan blive retsforfulgt, hvis de rejser til en anden stat for at få foretaget eller udføre en abort. Kvinder og læger kan ligeledes blive retsforfulgt, hvis de medbringer abortmedicin ind over statsgrænsen i stater, hvor abort er forbudt.

  • Texas – staten, hvor det hele begyndte – er en af de stater, der har indført tæt på nultolerance overfor abort. Det er kun lovligt for læger at hjælpe kvinder eller piger med abort, hvis deres liv er i alvorlig fare eller, at der er alvorlig risiko for, at hendes kropsfunktioner forringes – dette også selvom der er tale om en spontan abort. Det vil altså sige, at kvinden skal være tæt på at dø, før en læge kan hjælpe hende i Texas.

  • Hjælper en læge alligevel en kvinde med at abortere, risikerer han eller hun livstid i fængslet og/eller en bøde på 100.000 dollars. Lovforslaget har allerede ført til sager, hvor kvinder ikke har fået den fornødne hjælp, fordi hospitalerne har været i tvivl om, hvorvidt de kan retsforfølges for at give medicinsk hjælp ved spontane aborter eller graviditet uden for livmoderen – som for øvrigt begge er komplikationer, som den gravide kvinde kan dø af.

  • Texas har i øvrigt gjort det muligt for private borgere at sagsøge læger for at hjælpe med at udføre en abort. De kan også lægge sag an mod chauffører, der kører kvinderne til klinikkerne. Det har fået flere større amerikanske virksomheder til at melde ud, at de vil betale bødeomkostningerne for deres kvindelige ansatte, hvis de ender i en sådan situation.

  • Ud af alle graviditeter ender 10-20% i spontane aborter. USA’s nye abortlov vil betyde, at denne type abort – uagtet om du ønsker at blive gravid eller ej – fremover vil blive behandlet som mulige forbrydelser, hvor kvinder kan blive undersøgt og anklaget for at have sat gang i aborten selv – fx er der kvinder, der allerede er blevet anklaget for at forsøge at igangsætte en abort efter de er faldet ned ad trapper, har været med i bilulykker, har taget stoffer og er blevet skudt. Ja, skudt.

  • Som gravid kvinde eller pige har du i flere stater nu ikke ret til at få en abort, selv ikke, hvis du er blevet voldtaget eller udsat for incest. Det førte bl.a. til, at en 10-årig pige måtte tages til anden stat end den hun boede i for at få foretaget en abort efter hun var blevet voldtaget af en 27-årig mand.

  • Samme dag, som den amerikanske højesteret tilbagerullede Roe vs. Wade meldte højesteretsdommer Clarence Thomas ud, at love omkring prævention og ægteskaber mellem homoseksuelle også burde genovervejes.

  • I juli 2022 blokerede republikanerne desuden for et lovforslag fra demokraterne, der ville gøre det muligt for kvinder og piger at rejse til en anden stat, hvor det er lovligt at få foretaget en abort. Republikanernes begrundelse var, at de frygtede ”abort-turisme”. Virkeligheden er dog, at kvinder- og pigers basale rettigheder om frihed nu også fjernes.

USA er samtidig det I-land, hvor risikoen for, at mor kan dø under fødslen er størst – og i de fleste tilfælde er det af faktorer, der kunne undgås med den rette behandling. USA er samtidig kendt for deres brugerbetaling i sundheds- og skolesystemet, deres manglende sikring af arbejders rettigheder – alt sammen faktorer, der fører til fattigdom – og problemet bliver ikke mindre kritisk af, at forskning viser, at abortforbud rammer de svageste hårdest.

Sidst, men ikke mindst, så nåede USA op på 300 masseskyderier i 2022. Det er altså kun i løbet af årets første 6 måneder. Flere af skyderierne foregår på skoler, hvor børn bliver slået ihjel.

Når man stiller den heftige beskyttelse af fosterets ret til liv over for den samme mangelfulde beskyttelse af det levende barn, bliver det efterhånden sværere og sværere at se, hvordan USA’s nye abortlov skal forestille at være et spørgsmål om liv, og ikke et spørgsmål om kontrol af kvinder og piger.

Læs også: Hvad er en skraldespandsdiagnose

Verden over forsvinder kvinders rettigheder

Det er desværre ikke kun i USA, at kvinder- og pigers rettigheder rulles tilbage.

I 2020 underskrev 32 lande – med USA i spidsen – en erklæring om, at kvinder ikke har ret til fri abort. De 32 lande, der har skrevet under på erklæringen, tæller både USA, Brasilien, Indonesien, Pakistan, Saudi-Arabien og Egypten. Derudover er de europæiske lande Ungarn, Polen og Hviderusland medunderskrivere, sammen med en række afrikanske og arabiske stater. Størstedelen af medunderskriverne er lande, som Forbes kalder “autoritære stater eller mangelfulde demokratier”.

Når man kigger på listen af lande, der har skrevet under føles det igen nærliggende at spørge, om abortdebatten handler om at beskytte liv eller kontrollere kvinder.

Spørgsmålet bliver endnu mere relevant, når man tænker på, at de fleste kvinder maks kan føde ét barn om året, men en mand kan gøre mindst hundredvis af kvinder og piger gravide i det samme tidsrum. Igen bliver tvivlen endnu større, når man medtager USA’s overvejelser om også at fjerne adgangen til prævention.

Som modsvar på loven og restriktionerne, og af frygt for at data skal bruges til at overvåge, anklage og retsforfølge dem, har flere amerikanske kvinder opfordret hinanden til at slette menstruations-apps, hvor kvinderne registrerer deres cyklus.

Jeg kan godt forstå dem. For selvom jeg ikke har lyst til at lave sammenkoblingen til den populære bog og serie, The Handmaid’s Tale, hvor kvinder behandles som avlsdyr, er det tiltagende svært at se, hvordan abortmodstanden kan være et spørgsmål om meget andet end om kontrol, efterhånden som debatten udvikler sig i disse år.

Særligt når man kigger på fakta omkring aborts påvirkning af kvinder og piger;

  • Abortforbud sænker ikke antallet af aborter, det øger bare antallet af usikre aborter. I følge WHO fører usikre aborter til fem millioner handicap, som kunne forhindres, og er årsagen til en tredjedel af den globale mødredødelighed. Stort set alle dødsfald og handicap, der sker som følge af komplikationer under en usikker abort kunne forhindres.

  • I lande med strenge abortlove er der oftest små tilfælde af undtagelser – fx hvis man er blevet voldtaget, udsat for incest eller at kvindens liv er i overhængende livsfare. Det er dog kun en procentdel af aborter, der faktisk sker pga. sådanne årsager, og det betyder, at en stor del af de kvinder og piger, der lever i lande med denne type abortlov, er tvunget til at sætte deres liv og helbred på spil. Ofte er der også tale om kvinder og piger, der ikke har adgang til andre muligheder såsom at rejse til en anden stat eller et andet land og få foretaget indgrebet og ofte ser man, at strenge abortlove går mest ud over kvinder og piger med lav indkomst, flygtninge, migranter, teenagere og LGBT+-personer.

  • I de lande, hvor kvinder og piger får lov til at have kontrol over deres egen krop, herunder prævention og selvbestemmelse til sex, falder fødselstallet idet kvinderne og pigerne vælger at få færre eller ingen børn.

  • Mange lande, bl.a. USA, der påstår, at deres abortlove værner om barnets liv, har ikke det fornødne sikkerhedsnet det kræver, at sikre barnet efter fødslen. Fx har amerikanske kvinder tæt på ingen barsel, og kan miste deres job og dermed indtægt og eksistensgrundlag, hvis de bliver gravide. For slet ikke at tale om den mangelfulde adgang til basale sundhedsbehandlinger, institutioner, skoler osv.

  • Derudover har WHO påpeget, at abortraterne er højere i lande med begrænset adgang til prævention, og abort. I modsætning, ser man at lande med tilgængelig viden omkring sex og prævention (også blandt teenagere), samt sikker og lovlig adgang til aborter, har lavere tilfælde af netop aborter.

Læs også: Kvinder overses i forskning: Derfor kan det potentielt være livsfarligt

Myten om abort som prævention

Desværre er debatten om abort mangelfuld og perspektivløs på flere fronter.

Der fokuseres nemlig sjældent på det faktum, at et foster ikke er levedygtigt før uge 24, og ikke kan reddes ved en evt. spontan abort. Der tales heller ikke om, at hvis en baby føde før uge 24 og overlever, så er det sjældent uden mén.

Der tales heller ikke om, hvor mange ting, der kan gå galt for en kvinde i graviditeten, at spontane aborter sker i 20% af alle graviditeter. Der tales ikke om graviditet uden for livmoderen – som er livstruende for kvinden.

Der tales heller ikke om de handicap en fødsel kan medføre for kvinden, at fødsel potentielt kan være livsfarligt, og at de kan medføre kroniske smerter. Er smerter bare noget, som kvinder og piger må leve med?

Hvor abortdebatten mangler ægte nuancerende perspektiver, så er der masser af myter om, hvordan adgangen til fri abort vil få flere kvinder og piger til at bruge indgrebet som en præventionsform. Det må være personer, der aldrig nogensinde har prøvet at få foretaget en abort, der har fået den “geniale” ide, for det er de færreste kvinder og piger, der kaster sig ud i det indgreb for sjov – uanset om de ønsker aborten eller ej.

Ved en medicinsk abort skal der stikkes piller op i skeden, som provokerer livmoderen til at udstøde det befrugtede æg. Samtidig giver man et andet præparat, der får livmoderen til at trække sig sammen, så den begynder at tømme sig. Sammentrækninger kan være smertefulde, ligesom du kan opleve store blødninger ved en medicinsk abort. Af samme årsag må du ikke være alene, når behandlingen foregår. Det kan tale alt fra et par timer til nogle døgn før præparaterne virker.

I nogle tilfælde er den medicinske abort ikke nok, og kvinden er nødt til at få foretaget en kirurgisk abort efterfølgende, fordi kroppen ikke har kunne udskille hele fosteret.

Ved en kirurgisk abort kommer kvinden oftest i fuld narkose og livmoderen tømmes med et sug og en udskrabning.

I begge tilfælde er der risici involveret. Der er også en lille risiko for, at det kan påvirke ens senere evne til at blive gravid – dette hører dog blandt sjældenhederne. Begge behandlinger er dog de mest sikre, og dem som sundhedsvæsenet tilbyder. Hvis det er de sikre abort-muligheder, så tænk på, hvad de usikre indebærer, og hvor desperat man skal være, for at underkaste sig de indgreb frivilligt.

Har du komplikationer? Jeg kan hjælpe dig

Der er ingen tvivl om, at en abort er et stort og voldsomt indgreb på kvinden, og ikke noget man skal tage let på. Uanset, hvordan du er blevet gravid, og uanset om du ønsker barnet eller ej, så er retten til abort et spørgsmål om retten til din egen krop og retten til sundhed.

Det betyder ikke noget, om du drømmer om at blive mor eller ej – fødsel såvel som abort kan give fysiske, såvel som psykiske ar.

Oplever du komplikationer efter fødsel eller abort, er jeg altid klar til at hjælpe dig. Som osteopat med speciale i behandling af kvinder, arbejder jeg med en række forskellige problematikker herunder også problematikker i underlivet fx efter fødsel eller indgreb.

Læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig i min klinik, lige her.